Gánešbákti

   
         
         
         
                                                                                       

 

                                                                             Kundalini :   Slange-Kraften

                 

                Begyndelsesversene til : " Fremtidens tildragelser " ( The Shape of Events to Come )
 

   

 

     

Verdenskrige: Et Tegn på Hindringer i Evolutionen

Jorden roterer om sin akse
Bringer os dage, og nætter
Somre og forår,
Efterår og vintre,
Det grønne,
Blomsterne og frugter,
Samt parringstid for fugle og for dyr.

Den bringer alt som giver glæde,
Gør os sløve og triste
Eller vrede,
Alt det vi kalder godt og ondt,
Som strømmer ud ved jordens spin
Når lys gi'r liv, 
Drømme,
Og håb.

Den varsler også for os dødelige,
Fred eller krig
Kærlighed eller had
Spredes til nær og fjern
Og skaber brunst i mennesker,
Som i dyr,
Så nådens port forsegles
Af gudløse handlinger
Griskhed og begær
Der iler som en steppebrand
Fra sind til sind
Til end en dag omsluttet
Af gnistrende ild
Der blænder dem
Og deres blik
Indtil menneske-karavanen,
Ophobet,
Ved afgrundens rand,
Rede til at kaste sig
I det krigeriske dyb.

Men hvorfor,
Når alt hidrører fra forandringen
I jordens position,
Synes dette os så sært
At de kollektive skridt vi ta'r
Mod fred 
Eller krig
Ej skyldes vore egne valg,
Men kommer langvejs fra;
Fra kosmisk bevidste kræfter,
Overalt omkring vor jord
Usete
Mystiske
Uudgrundelige
Når vi overskrider grænserne,
Og bevæger os
For hastigt; eller
Trægt.

Når, til tider, solen svinder
Fyldes verden med en angst,
Indtil det øjeblik
Da,
Solen, fri for hinder,
Atter får rum
Til at stråle over jord.
Nationers
Fraktioners
Eller hele menneskehedens kollektive brud
På livets love,
Skaber forheksede perioder
Med uro og ærefrygt,
Som skygger, der formørker,
Det menneskelige sind.

De spejler stormes bryg
På kosmiske værenssfærer
Der toner frem som tegn,
Og dog,
Usete af almindelige hjerner,
Den oversanselige vismand
Straks forudser.

Uvægerligt trænger spørgsmål sig på
Hvad angår det jeg hér fremfører,
Og flere om de vise;
Hvorfor skulle dog naturen
Være så hjerteløs,
Når himmelske love skjules
For almindelige mænd,
At den benytter stokken
Eller pisken,
For selv de fejl
Om hvilke vi forbliver i det dunkle.
.